En strategi for alle veteraner

Har vi et dårligt erhvervsklima?
8. september 2017
Nej tak til gendannelse af Erhvervs- og landdistrikt udvalg
9. september 2017

En strategi for alle veteraner

Vi er utroligt glade for, at et samlet byråd har sagt ja til kommunens nye veteranpolitik, som har været i proces i et år.

Vedtagelsen af strategien fastslår Randers Kommunes anerkendelse af veteranernes indsats for Danmark i verdens brændpunkter.

Det er for strategien centralt, at begrebet veteraner naturligvis også inkluderer udsendte sygeplejersker, læger, nødhjælpschauffører, politi med flere, – samt at strategien også favner veteranernes pårørende.

Vi vil gerne takke de mange, der har arbejdet med veteranpolitikken, og vi tror, at den lange og inddragende proces har gjort, at alle er blevet hørt, – og her tænker vi især på veteranerne og deres interesseorganisationer, – og også at vi har fået alle gode input med i strategien.

Langt de fleste veteraner kommer hjem med en personlig styrke og faglige kompetencer, der blandt andet er værdifulde på arbejdsmarkedet, og i strategien indgår der derfor et større fokus på at udbrede kendskabet til veteranernes stærke resurser. Denne positive fortælling skal vi som kommune støtte op om.

Veteranerne har en stærk fælles baggrund, men de er også meget forskellige, og det har været vigtigt, at alle veteraner kan se sig selv i strategien.

Vi håber, at veteranstrategien bliver en succes, og at der i det kommende budgetforlig bliver bevilliget en million kroner til at udføre bestemte punkter i strategien, – herunder den vigtige veterankoordinator.

 

Skrevet af:
Christian Boldsen, Formand for Beskæftigelsesudvalget, Kløvervænget 3, Havndal
og
Louise Høeg, Formand for Socialudvalget, Syrenvej, Randers

 

Christian Boldsen
Christian Boldsen
Forenings kassere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *