Leif Gade, JA Venstre ønsker samarbejde!

Trafikstøj, kan vi gøre noget selv?
29. august 2017
Har vi et dårligt erhvervsklima?
8. september 2017

Leif Gade, JA Venstre ønsker samarbejde!

 

Gruppeformand Leif Gade fra Socialdemokratiet stiller mig spørgsmålet om, hvorvidt Venstre ønsker samarbejde. Det er dette letteste spørgsmål at besvare, som jeg har fået i lang tid, så det er et rungerende ja. Det synlige herfor er også, at 95 procent af samtlige byrådsbeslutninger, de snart senest fire år, er vedtaget med et cirka 80 procents flertal.

For ikke længe siden sad vi to og talte sammen i længere tid, hvor vi var helt enige om, at det bedste for byen ville være et samarbejde bl.a. sammen med Venstre og Socialdemokratiet.

Nu tegner jeg ikke Venstres politik, men observerer de angreb og beskyldninger mod Venstre, der næsten daglig kommer fra din byrådskollega Mikael Mouritsen.

Eksempler fra de sidste to døgn:

  • Venstre bedrager vælgerne
  • Venstre har lukket skoler (det var jo, som bekendt, et skoleforlig sammen med Socialdemokratiet og DF)
  • Venstre peger mere i retning af styrkelse af privatskoler
  • Venstre har en negativ branding af Randers
  • V og Omann har stået for en splittende politisk kultur og vedtaget en masse skadelig politik

Helt ærlig Leif tegner disse udtalelser sig til en samarbejdspolitik, og synes du, at det er rimeligt, at disse kritikpunkter og fejloplysninger skal stå uimodsagt?

Du bebrejder mig, at jeg oplyser om en uopfordret kontakt fra en udenbys journalist, der ikke kan finde nogle læserbreve, herunder visioner fra Torben Hansens side. Det er korrekt, og jeg vil gerne vise dig et søjlediagram, som jeg har modtaget. Jeg kan i den forbindelse allerede afsløre, at Charlotte Broman Mølbæk fra SF har flere indlæg end Claus Omann Jensen, så det er ikke noget, som jeg har fundet på eller konstrueret.

Kære Leif Gade, jeg er helt sikker på, at hvis vi to kunne beslutte noget om samarbejde, så er jeg helt sikker på, at der nok skal lykkes.

Er spændt på om denne dialog vil betyde en mere samarbejdsvenlig tone og ordvalg fra din byrådskollega Mikael Mouritsen.

 

Arne Erikslev

 

Arne Erikslev
Arne Erikslev
Toldbodgade 21, 1.3. 8930 Randes NØ Telefon 86 41 03 00, Mobil 60 38 04 55, E-mail arne.erikslev@email.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *