Vi skal til at oppe os!

Venstre vil velfærd
20. september 2017
Velfærdslisten og Beboerlisten blæser på reglerne
20. september 2017

Vi skal til at oppe os!

Folketingskandidat for Venstre i Randers Nord

Var i denne uge i Bukarest Rumænien i nogle dage, arbejdsrelateret. En gammel by som jeg egentligt kender ret godt fra tidligere arbejdsrejser tilbage i 90erne. En ny stat, som rejste sig tilbage i 1989, efter at den socialistiske republik gik i opløsning efter den rumænske voldelige revolution.

Dermed kom overgangen til markedsøkonomi efter kapitalistisk mønster, hvilket rumænerne sandelig har forstået og taget til sig.

Aldrig har jeg da set så stor en forandring. Tidligere var Bukarest kun en stor grå masse, hvor maling og farver var ikke eksisterende. Vejene var hullede eftersom store flader af brosten manglede. Håbløst forfald. Hestevogne var flest i bybilledet. Tavse, fattige mennesker overalt. Statsmagtens hemmelige politis sorte biler kørte rundt overalt og lurede.

I dag en storby, faktisk den 7. største by i EU. Mange flotte modebutikker, kæmpe butikscentre med velklædte unge mennesker. Mange velbesøgte cafeer og restauranter. Røde City Tours busser der fragtede turister rundt til alle seværdighederne, herunder diktatoren Ceausescus imponerende megapalads, som han dog aldrig nåede at se færdigt, inden oprørerne skød ham.

Imponerende infrastruktur med brede indfaldsveje og boulevarder med snorlige asfalt, nye tunneller og broer, der sikrer en glidende trafik ind og ud af centrum. Ingen gamle biler, men derimod synes Porche, Mercedes, Audi at være de fortrukne mærker. Og så naturligvis deres eget produceret mærke Dacia.

Med en pæn vækst i erhvervslivet har Rumænien formået at omsætte væksten til velstand og velfærd til gavn for den brede befolkning og alt sammen sket på under 25 år.

Hvordan så Randers ud for 25 år siden? Stort set som i dag. Der er ikke sket meget med infrastrukturen.

Århusvej, Randers Bro og indfaldsvejene ser næsten ud som for 25 år siden. Selvom der er mange planer, er der reelt ikke sket noget. En lille stump ikke færdiggjort ringvej er det blevet til. Lidt cykelstier er der kommet her og der, hvilket såmænd er fint nok.

Men vi skal til at oppe os, – de andre render fra os.

Simon Ødegaard Simonsen, kandidat til byråd og folketing (V)

Vester Boulevard 17

8920 Randers NV

 

www.sosimonsen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *