Yderfløjen overhaler sig selv.

VERDO
20. maj 2019
Grænsekontrol
23. maj 2019

Yderfløjen overhaler sig selv.

Naturligvis kan man undre sig over, hvorledes det er kommet dertil, at det, som vi i reglen betragter som yderfløjene, er blevet overhalet, – af yderfløjen.

Svaret kunne være, at der i befolkningen må være en angst for problemstillinger, som midterpartierne ikke reelt har formået at løse.

Optøjer på Nørrebro og mere eller mindre krigslignende tilstande, hvor kriminelle grupper bekriger hinanden med alle midler, formentligt i kampen om det lukrative narkotikamarked, gør nok sit til, at vælgerne drages mod yderfløjene.

Der savnes konsekvens og opretholdelse af lov og orden, tror jeg.

Samme tendens ses andre steder i kongeriget, som forstærkes af, at vi ikke i tide har fået gjort op

med dem, der ikke vil Danmark det bedste.

Langt om længe er vi dog begyndt at tage hårdere fat på kriminelle, herunder at udvise kriminelle udlændinge, hvilken er en lang og sej kamp.

Fremmede hadprædikanter ofte styret af udenlandske magter, der under dække af grundlovens ytringsfrihed netop tordner mod samme grundlov, bør retsforfølges og udvises hvis muligt.  

Vi har været for langsomme til at insistere på, at fremmede som vi tager godt i mod, også tager godt imod Danmark og vores kulturarv.

Det vil jeg i Folketinget arbejde for.

Simon Ø. Simonsen, folketingskandidat (V) Østjylland

Vester Boulevard 17

8920 Randers NV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *