Louise Høeg

Følg Louise på SoMe og hjemmeside  FacebookLinkedInHjemmeside

Folketingskandidat

louise høeg

Jeg kender vores lokalområde og vil kæmpe for det


Hvem er Louise?
Jeg bor i dejlige O. Hornbæk med min mand Torben, og har to skønne voksne bonusbørn, Regitze og Daniel.

Jeg er et nysgerrigt menneske, der kan finde interesse, udvikling og glæde i det helt små som i det store. Jeg nyder at møde nye mennesker, – og elsker at være sammen med familie og venner til kultur- og naturoplevelser og ikke mindst til hygge.

Jeg har mange års bred politisk erfaring fra Randers Byråd samt fra Regionsrådet for Midtjylland.

Jeg er nu medlem af økonomiudvalget, udvalget for Fremtidens Randers og Omsorgsudvalget.

Derudover er jeg bl.a. formand for bestyrelsen for Randers Regnskov, Medlem af Videnskabsetisk Komité i Midtjylland og Medlem af National Videnskabsetisk Medicinsk Komité. Medlem af bestyrelserne for Social og Sundhedsskolen Randers og Randers Kammerorkester. Samt udpeget til Skatteankenævnet Randers.

Derfor stiller jeg op

Jeg har 24 års politisk erfaring fra byrådet i Randers og 4 år fra Regionsrådet for Region Midtjylland.

Og det er klart, at når man i så mange år, har været blandt dem, der skal få de store politiske reformer til at virke i et lokalsamfund, og få diverse pludselige puljeordninger, til at passe ind i de strategier og politiske retninger man har gang i lokalpolitisk, - ja så har man også lyst til at sidde i lovgiverstolen, og gøre det med den solide erfaring man har, fra der, hvor lovgivningen skal give mening i dagligdagen.

Jeg tror på at min politiske viden og solide kendskab til vores lokalområde kan gøre en positiv forskel.

Jeg kender vores lokalområde og vil kæmpe for det, når de store reformer skal virke i hverdagen, og de statslige midler skal fordeles.

Mine Mærkesager

Forebyggelse og tidlige indsatser skal prioriteres langt højere

Besøg af sundhedsplejen ved 4-års alderen, mere fleksible rammer i folkekolen, så flere børn og unge kan trives, en ambitiøs Folkesundhedslov og flere åbne tilbud på sundhedsområdet.

Flere statslige arbejdspladser

Vi har ikke mange af dem i vores område og det kan eksempelvis ske via vores store projekt Forsvaret tilbage til Randers som er en fordel for hele landet.

Flere statslige midler til klimasikring

Det store Flodby-projekt er både byudvikling, bedre infrastruktur og klimasikring i ét. Klimabåndet og Klimabroen er helt afgørende for dette og jeg vil arbejde for statslige kroner til dette så vi kan komme i mål.

Tre spor til Randers Nord

Vores motorvejsstrækning skal også udvides til tre spor, så vi ikke spilder vigtig tid og går glip af vækst.