Kristina Møller

30. september 2021

Jeg vil gerne ind i kommunalpolitik fordi: 

Jeg ønsker at få sat vores opland mere i spil i en af Danmarks største byer. Jeg håber at få indflydelse på hvordan vi fremover skal markedsføre vores kommune, både byen Randers og oplandet.  

Jeg ser gerne en Randers kommune hvor alle tilbud til børn og unge er ens, og det er lige meget om du er bosat i byen eller oplandet. Det er vigtigt at vi opretholder og forbedre de tilbud, således vi også kan tiltrække nye borger til HELE kommunen. 

Jeg er bosat i Spentrup, gennem de sidste 25 år og er meget aktiv i foreningslivet, både som bestyrelsesmedlem og aktiv sports udøver. 

Derfor ved jeg hvor vigtigt det er at oplandet både i nord, syd, øst og vest for Randers fungerer både mht dagtilbud, skoler, fritidstilbud, offentligt transport samt infrastruktur. 

Jeg vil gerne arbejde for at vi får en mere harmonisk kommune, hvor der er plads til alle, lige meget om man har valgt at bosætte sig i byen eller i oplandet. 

 Personen bag politikeren  

Jeg er 48 år, har en dejlig kæreste. 3 sønner på henholdsvis 17, 19 og 21 år med min eksmand. 

Bosat i Spentrup, hvor jeg lige siden jeg flyttede hertil for 25 år siden, er og har været aktiv i Spentrup IF, både som træner/leder og bestyrelsesmedlem samt i KFUM Spejderne Spentrup. 

For ca. 10 siden valgte jeg at skifte mit daværende arbejde, som sælger og lager ansvarlig for reservedele til hårde hvidevare ud med skolebænken. Således jeg i 2015, blev færdig som revisor HD-R, en drøm fra barnsben blev en realitet. Til daglig arbejder jeg nu som revisor i Hobro. 

Jeg nyder at gå eller kører ture i vores dejlig natur, som er lige uden for vores vinduer.  

Jeg nyder ligeledes at være sammen med venner i festlig lag eller bare til en kop kaffe på terrassen.