Vores politiske grundlag KV25
16. oktober 2025
Venstre – Politik og Argumenter
Indledning
Derfor er KV25 vigtigt for Venstre og for Randers!
Randers står ved en skillevej. Skal vi vælge stilstand og centralisering, eller satse på vækst, fællesskab og valgfrihed? Vi ser et pres på velfærden, et erhvervsliv der har brug for bedre vilkår, og en natur der er under pres.
Venstre vælger en retning med mere valgfrihed, stærkere fællesskaber og en kommune i udvikling. Vi vil sikre stærkere skoler, bedre vilkår for erhvervslivet, et aktivt foreningsliv og en grøn omstilling der forvaltes med omtanke, til gavn for fremtidige generationer.
Valget er klart: VÆKST – FÆLLESSKABER OG BALANCE
Venstre - det sikre valg
Et kryds ved Venstre er et valg for stabilitet, troværdighed og en klar politisk retning. I en tid hvor enkeltsager og partiskift skaber usikkerhed, står vi fast på vores værdier: vækst, fællesskab og balance. Vælgerne kan regne med, at vi arbejder for stærke skoler, bedre erhvervsvilkår, en ansvarlig grøn omstilling og en kommune i udvikling. Vi lover ikke alt til alle, men vi leverer det, vi siger. Med Venstre får borgerne en forudsigelig og handlekraftig politik, hvor de ved, hvad de stemmer på – og får det. Venstre – det sikre valg.
Randers skal være en kommune i vækst, hvor fællesskaber trives, og borgerne har valgfrihed. Vi prioriterer stærke skoler, et erhvervsliv med gode vilkår og en ansvarlig grøn omstilling. Foreningslivet og frivilligheden skal styrkes, så ingen står alene, og både by og landdistrikter skal udvikles i balance. Vi vil investere i sundhed, sikre værdig ældreomsorg og skabe flere muligheder for et aktivt liv. Randers skal være et godt sted at bo, arbejde og leve – nu og i fremtiden.
Venstre står for fremgang, fællesskab og frihed. VÆKST – FÆLLESSKABER – BALANCE
Børnene først
Børnene først – en investering i fremtiden
Børn er fundamentet for fremtiden, og deres trivsel er afgørende for et stærkt samfund. Vi arbejder for moderne skoler og daginstitutioner, hvor dygtige lærere og pædagoger får de bedste rammer for at udvikle vores børn. Vi vil styrke ledelsen af skolerne lokalt, både den daglige ledelse såvel som skolebestyrelserne. Vi vil tilføre flere midler til vores folkeskole således at vi kan styrke kompetenceudviklingen og skabe tidssvarende undervisningsfaciliteter – blandt andet med en ny skole i Munkdrup, samt en intensiveret renovering og vedligeholdelse af vores skoler, - den enkelte skole skal have mere selvbestemmelse. I Venstre bakker vi op om privatskolerne og friskolerne, og det særlige skoletilbud de kan tilbyde børn og forældre i Randers Kommune.
• Børnene først – en investering i fremtiden.
• Stærke skoler med frihed, kvalitet og udvikling.
• Valgfrihed til forældre – plads til både folke- og privatskoler
Stærke skoler med frihed, kvalitet og udvikling
Gode skoler kræver dygtige lærere og pædagoger, tidssvarende faciliteter og en ledelse, der har frihed til at tilpasse undervisningen til elevernes behov. Vi vil investere i moderne skoler, kompetenceudvikling og en ny skole i Munkdrup, så alle børn får de bedste forudsætninger.
Valgfrihed til forældre – plads til både folke- og privatskoler
Forældre skal have frihed til at vælge det skoletilbud, der passer bedst til deres barn. Derfor bakker vi op om både folkeskoler, friskoler og privatskoler, som alle bidrager til et mangfoldigt og kvalitetsfyldt undervisningsmiljø.
Stærkere fællesskaber
Stærke fællesskaber – ingen skal stå alene
Et stærkt fællesskab skaber tryghed, trivsel og sammenhængskraft. Vi vil styrke foreningslivet, så alle – uanset alder og baggrund – har mulighed for at deltage aktivt. Frivillige er rygraden lokalt og vi vil sikre bedre vilkår for deres arbejde. Ensomhed skal bekæmpes i alle aldersgrupper.
Styrkelse af landdistrikternes fællesskaber
Lokale fællesskaber er afgørende for en levende kommune. Vi vil støtte forsamlingshuse og gode fritidstilbud i lokalområderne. Tryghed er en forudsætning for udvikling, og vi vil prioritere sikre skoleveje for børn og unge.
• Fællesskab skaber tryghed – ingen skal stå alene.
• Støtte til frivillige og foreningsliv i hele kommunen.
• Stærke landdistrikter med liv, tryghed og sammenhold
Grøn omstilling med omtanke
GRØN OMSTILLING med omtanke
• Bæredygtighed og erhverv i balance – vækst med respekt for naturen.
Natur i balance – respekt for både miljø og erhverv
Vi vil beskytte Randers’ unikke natur og sikre en balance mellem erhverv og miljø. Vi støtter åbne naturnationalparker og projekter som Storkeengen, hvor natur og mennesker kan eksistere side om side. Naturbevaring skal ske i samarbejde med lokalsamfund og erhvervsliv, ikke gennem tvang.
Grøn omstilling – Randers som bæredygtig foregangskommune
Randers har unikke muligheder for at kombinere bæredygtighed og økonomisk vækst. Vi vil udnytte lavbundsjorde til CO₂-lagring og fremme samarbejder mellem borgere og virksomheder om grønne løsninger. Bæredygtighed skal ikke være en udfordring – det skal være en mulighed for vækst og innovation.
• Grønne løsninger skal være en mulighed, ikke en byrde.
• Naturen bevares bedst i samarbejde, ikke med tvang
Udvikling og vækst
Udvikling i hele Randers Kommune – byen og landdistrikterne i balance
Randers skal være en attraktiv kommune – både i byen og på landet. Vi vil afsøge og teste nye innovative transportformer, sikre gode transportmuligheder, attraktive boliger og stærke skoler i hele kommunen.
• By og land i balance – udvikling i hele Randers Kommune.
• Erhvervsvenlig kommune med flere jobmuligheder.
• Klimabroen sikrer en dynamisk midtby med fremtidssikret infrastruktur
Byudvikling og handel – en attraktiv og dynamisk midtby
Flodbyen er afgørende for en levende midtby med nye boliger og liv i gaderne. Og med flotte bynære naturområder. For at realisere projektet kræves Klimabroen, der vil forbinde byens områder på en ny og dynamisk måde, klimasikre midtbyen mod vandstand fra fjorden og skabe en bedre infrastruktur. Vi vil arbejde for en attraktiv handelsby, hvor gode indkøbsoplevelser og byliv går hånd i hånd. Ladestander løsning a la storcenteret og ny lokalplan for midtbyen med færre regler for etablering af detail-, liberalt erhverv og udeliv.
Erhvervsudvikling og vækst – flere jobmuligheder og stærkere virksomheder
Vi vil styrke Randers som en erhvervsvenlig kommune, hvor iværksættere og virksomheder får optimale vilkår for vækst. Vi vil udbygge netværk for virksomheder, hvor nye idéer kan udvikles og blive til virkelighed. Erhvervspolitisk Forum skal videreføres for at sikre en tæt dialog mellem erhvervsliv, uddannelser, politikere og forvaltning. Vi vil støtte og styrke medlemsorganisationen Business Randers, samt synergien til kommunens erhvervsindsats.
Afskaffelse af dækningsafgiften – styrkelse af erhvervslivet
Venstre vil afskaffe dækningsafgiften for at skabe bedre vilkår for virksomheder og tiltrække nye investeringer. Et stærkt erhvervsliv betyder flere arbejdspladser og mere vækst – til gavn for hele Randers Kommune.
Bedre muligheder for et aktivt liv
Sundhed og forebyggelse fra livets start
Sundhed skal integreres i alle livets faser. Vi vil arbejde for en bred tidlig sundhedsindsats, herunder sundhedsbesøg ved fireårsalderen samt at alle børn i 0. klasse bliver introduceret til idrætstilbud i foreningslivet. Institutionernes legepladser skal udvikles for at fremme børns motoriske udvikling og bevægeglæde.
Sundhed og trivsel – en helhedsorienteret indsats
Sundhed er meget mere end behandling – det handler i høj grad også om forebyggelse, rehabilitering og en aktiv hverdag. Vi vil styrke breddeidrætten, så flere borgere engageres i sunde aktiviteter. Foreninger og idrætsklubber skal støttes, også økonomisk, i at inkludere endnu flere. Vi vil også arbejde for nemmere adgang til en sund hverdag i hele kommunen, så forebyggelse bliver en naturlig del af hverdagen for alle borgere. Og vi vil arbejde for at sundhedsreformens intentioner om nære sundhedstilbud bliver udfoldet mest muligt i kommunen.
Bevægelse i hverdagen – en aktiv kommune
Fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen. Vi vil skabe sundhedsruter, opsætte udendørs træningsfaciliteter og forbedre udnyttelsen af grønne områder. Alle børn skal lære at cykle, og vi vil sikre bedre cykelstier, så det bliver lettere og mere sikkert at vælge cyklen frem for bilen. Børn lærer ikke selv at cykle i år 2025! Det er et fælles ansvar for forældre og skole. Sammen skal vi sikre, at cyklen er et grundlæggende fundament i børns læring i Randers kommune. Det skal være sejt at cykle, cool at bruge cykelhjelm, også for de unge. Venstre vil arbejde for flere kommunale midler til cykelsti-nettet i hele kommunen og ambitionen er 100 km de næste 10 år.
Flere og bedre cykelstier – 100 km de næste 10 år
Cyklen skal være et reelt alternativ til bilen. Derfor vil vi investere i sikre skoleveje og udvide cykelstinettet, så det bliver lettere at vælge en sund og bæredygtig transportform. Flere penge til sikre skoleveje, så forældre trygt kan sende børnene selvtransporterende og sikkert til skole.
Den værdige seniortilværelse
DEN VÆRDIGE SENIOR TILVÆRELSE
Vi ønsker at understøtte boliger og fælles sociale rum til seniorer som gerne vil være forblive i deres nærmiljø og samtidigt tage del i et aktivt seniorliv via flere seniorboliger.
Værdig omsorg – et trygt og respektfuldt ældre liv
Alle ældre har ret til at blive behandlet med respekt og værdighed. Vi støtter muligheden for at blive i eget hjem længst muligt, men når plejehjem bliver nødvendige, skal de tilbyde høj kvalitet, værdighed og varme. Vi vil etablere flere friplejehjem og styrke det lokale lederskab på kommunale plejehjem, så borgerne får den bedst mulige pleje, og så vi kan tilbyde valgmuligheder og plejehjem med forskellige profiler. Ensomhed - blandt de ældre vil vi give hjemmeplejen en større rolle i at oplyse om fællesskaber og aktiviteter.
• Flere seniorboliger – bo tæt på fællesskabet.
• Pleje med respekt, værdighed og varme.
• Ensomhed bekæmpes med fællesskab og nærvær.
Flere seniorboliger – bo tæt på fællesskabet
Flere ældre ønsker at blive i deres nærmiljø, men boligerne passer ikke altid til deres behov. Vi vil understøtte flere seniorboliger og fællesområder, hvor aktivt seniorliv kan blomstre.
Pleje med respekt, værdighed og varme
Når plejehjem bliver nødvendige, skal de være steder med høj kvalitet og hjertevarme. Vi vil etablere flere friplejehjem og styrke ledelsen på de kommunale plejehjem for at sikre valgmuligheder og god pleje.
Ensomhed bekæmpes med fællesskab og nærvær
Ældre skal ikke føle sig alene. Vi vil give hjemmeplejen en større rolle i at informere om fællesskaber og aktiviteter, så flere ældre får mulighed for at deltage aktivt i sociale fællesskaber.
Kultur
Kultur og natur – livskvalitet for alle
Kultur og naturoplevelser er essentielle for et rigt liv. Vi vil fremme et levende kulturliv, både i byen og på landet, så alle har nem adgang til kunst, musik, teater og andre oplevelser. Naturen skal være åben og tilgængelig for borgerne – og vi vil arbejde for både mere bynære naturområder som Storkeengen og Justesens Plæne er flotte eksempler på, - såvel som gør de fritlæggende naturområder mere tilgængelige. Kommunens byområder skal gøres endnu smukkere med flere kunstværker som gavlmalerier, der bringer farve og identitet til bybilledet.
• Kultur skaber livskvalitet – oplevelser til alle.
• Smukkere byrum med kunst og naturoplevelser.
• Tilgængelig natur – fra bynære parker til åbne landskaber
Kultur skaber livskvalitet – oplevelser til alle
Et stærkt kulturliv giver borgerne mulighed for at opleve kunst, musik og teater. Vi vil sikre, at kulturtilbud er tilgængelige for alle – både i byen og på landet.
Smukkere byrum med kunst og naturoplevelser
Randers’ byrum skal være levende og inspirerende. Vi vil fremme gavlmalerier, skulpturer og grønne byrum, der skaber en smukkere og mere dynamisk kommune.
Tilgængelig natur – fra bynære parker til åbne landskaber
Naturen skal være en naturlig del af hverdagen. Vi vil gøre bynære naturområder mere tilgængelige og sikre bedre adgang til de unikke landskaber omkring Randers Fjord og Gudenåen.