Niels Christensen

30. september 2021


Jeg vil gerne fortsætte i kommunalpolitik fordi: 

Jeg har opbygget en erfaring og relationer til kollegaer i byrådet, som er vigtig at bevare og udbygge. Det er vigtig at land og by samles til gavn for hele Randers kommune, hvilket jeg kan bidrage til. Derudover skal det være trygt at være barn såvel som ældre i kommunen, samtidig med erhvervslivet har det godt, og er i konstruktiv dialog med kommunens forvaltningen. Udviklingen i vores landsbyer er et område som skal have stor fokus. 

Jeg vil arbejde for: 

Børn og unge får den bedste start på livet, tidlig indsats hos de helt små, vellykket overgang fra børnehave til skole, og en skolegang med tryghed og faglighed. 

 Et ældreområde med god og værdig pleje og omsorg. Og med fokus på pårørende, som kan have behov for hjælp i svære perioder. 

Fastholde og udbygge den gode dialog med landbrug og erhvervslivet generelt. 

Udbygge infrastrukturen, både med cykelstier og vejnet, herunder bedre vedligehold af eksisterende veje. 

Personen bag politikeren: 

Jeg er  57 år og driver landbrug med mælkeproduktion i Ø. Bjerregrav. I vinteren 2020  mistede jeg min hustru gennem 32 år, efter hun havde fået diagnoserne Alzheimer demens og kræft. 

Jeg har 3 voksne børn og 4 børnebørn. Min fritid bruger jeg med familien og venner.  

Jeg har altid været optaget af foreningsarbejde, tidligere i  landbo-, LAG- ,Venstre- og vandværksregi. 

 

Udvalg: formand i Børne og Familieudvalget  

Ordførende for Venstre i Miljø og Teknikudvalget 

Medlem af landdistriktsudvalget 

Medlem af Bevaringsudvalget 

Medlem af Bygningsforbedringsudvalget 

Medlem af repræsentantskabet  for HMN naturgas I/S